© 2018 Vegvisir Race an event by Morten Brandt // Shorthand ECM 

Vegvisir Race – essensen af adventure sailing!

Vegvisir Race er adventure sail racing, samme koncept som f.eks. Silverrudder Challenge fra Svendborg, Midsummer Challenge fra Marstrand og 1Star Challenge fra Køge.   Konceptet er udviklet af Morten Brandt i 2012 da han var chefredaktør på sejlsportsmediet BådNyt.

Vegvisir Race er samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og sejlklubberne Sejlforeningen Vikingen, Guldborgland Bådelaug, Nysted Sejlklub, Motorbådsklubben Guldborgsund og Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund.   
Vegvisir Race byder på double- og singlehanded distancekapsejlads. 
Sejladsen starter torsdag den 15. august og bliver skudt af lørdag den 17. kl.18.00. Alle forventes med andre ord i mål i løbet af lørdagen. Både doublehand og singlehand-sejlerne kommer til at sejle på en oplyst bane, da høst måne er 100% den 15 august. .    

Alle har brug for en Vegvisir

En Vegvisir er et islandsk magisk symbol, der i følge myten hjælper bæreren med at finde sit vej og han/hun vil aldrig fare vild. Faktisk vil han/hun altid komme gennem storm og andre udfordringer selv når ruten er ukendt.n.
– En Vegvisir er både et kompas i bogstavelig og symbolsk betydning. Det hjælper folk til at finde vej til søs og til at finde vej i livet. Derfor er symbolet perfekt til den nye event, hvor kravene til sejlernes evener som navigatører nærmer sig det ekstreme. Og det vil også hjælpe folk til at kalibrere deres etiske kompas i forhold til de miljømæssige problemer havene omkring os er udfordret på. Både eventen og dens sideevents er organiseret i tæt samarbejde med Guldborgsund Kommune og fem lokale sejlklubber, siger Morten Brandt.

 

Ekstreme krav til sejlerne

Hvis man sammenligner Vegviser Race med eksisterende double- og singlehandede sejladser i Danmark og i udlandet vil man se, at slægtsskabet til adventure racing og ekstremsport er stort. Der vil være krav til deltagerne kompetencer, deres fysik og psyke og til deres evner strategisk og taktisk og det vil være en præstation alene at gennemgennemføre. Rettesnoren for designet af sejladsens to baner har været, at da det er let at finde vej ved hjælp af moderne marineelektronik, skal det være så svært som muligt. Derfor må navigatørerne gøre deres bedste for at finde vej samtidig med, at de skal fungere som trimmere, meteorologer, taktikere, strateger, rorsmænd og kokke.

Giv brovagten et åbningsopkald

Racet har tre baner; en doublehanded for de mindre kølbåde, en for de større både og en for singlehand. De får et fælles ben til start og slut mellem startlinjen i Nykøbing til kompasafmærkningen midt i Smålandshavet sydøst for Femø. De 10 sømil i det snoede Guldborgsund afsluttes ved passagen af Guldborgsundbroen, der er åben for Vegvisir Race-deltagerne, mens der vil være uregelmæssig drift for landtrafikken. Cirka 10 minutter før deltagerne kommer tilbage indeholder det afsluttende ben et obligatorisk opkald via VHF-radio eller mobiltelefon. Det går til brovagten, der herefter timer åbningen af broen så den er klar til gennemsejling når sejleren er ved broen. 

De tre baner 

For de tre baner gælder det, at strømmen står hårdt, at sten på havbunden placeret under den seneste istid vil gøre sikker navigation til første prioritet og at sejlerne også skal evne at skifte gear fra inshore til offshore. 


Med kurs mod en gode sag

I tillæg til den nyskabende event er målet med Vegvisir Race over de kommende år at skabe en cross-cultural event, der vil tiltrække sig opmærksomhed fra hele Nordeuropa langt uden for sejlsportens snævre cirkler.  Ikke desto mindre vil eventens kerne være den udfordrende, smukke, digitalt delbare doublehandede sejlsports-event, der bliver komplementeret med sideevents, der har fokus på bæredygtighed, havmiljø, miljøet langs kysterne og med særligt fokus på menneskeskabte problemer som f.eks. plastik i havene. 

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now