© 2018 Vegvisir Race an event by Morten Brandt // Shorthand ECM 

Vegvisir Archipelogo Race – 

Grøn Bane

Efter en spektakulær start i Nykøbing F i hjertet af Guldborgsund Kommune sætter deltagerne i Vegvisir Archipelago Race kursen nordover gennem Guldborgs snoede løb, hvor Smålandshavets øhav venter. Men først skal de passere gennem det Guldborgsunds smalle udmunding ved byen Guldborg. Her er broen åben for sejlerne der kan drage ud i Smålandshavet og ind i solnedgangen og midsommernatten.

LÆS DE OPDATEREDE SEJLADSBESTEMMELSER HER

Alle deler Ben 1

Det første ben af Vegvisir Archipelago Race er markeret på billedet herover som den hvide linje. Efter broen i Guldborg skal ud til kompasafmærkningen øst for Femø. Dette ben er fælles for alle både på begge baner. Og det vil også fungere som det sidste fælles ben på vej hjem til Nykøbing. Begge baner har også et ben, der går offshore ind i Østersøen. Præcis i hvilken retning og hvad der skal rundes, afhænger af vejrudsigten. Men gør det en del af din planlægning, at offshore-benet vil bestå af et ordentlig kryds og en ordentlig lænserind part. 

Knundepunkt Femø

Kompasmærket øst for Femø bliver et knudepunkt for sejladsen. Det betyder, at den strategiske del af løbet åbner, når bøjen rundes. Fra dette punkt vil sejlerne spille ud med deres strategi og rutevalg, når de viser om de går med eller mod uret. Blandt andet bør den strategiske planlægning indeholde vejrprognoser for de kommende dage og nætter. Men det hører også med i beregningerne, hvornår de sværeste passager bliver passeret på den bedst mulige og mest sikre måde.

Grøn Bane mod uret

Efter kompasafmærkningen ved Femø går du mod nord forbi Femø med øen på styrbord. Kursen er nu østover den imponerende Farøbro, forbi den smukke by Stubbekøbing og gennem Grønsund, før du kommer ud i Østersøen, hvor ​​ben 3 (Blå linje) starter. Dette sted kalder de lokale Den lille Biscay på grund af formen på Hjelm Bugt, bundforholdene og det faktum at forholdene i stærk østlig vind kan blive meget barske. Afhængig af vindretningen sendes sejlerne ud i Østersøen på et ordentligt krydben og et ligeså ordentligt lænseben. Sejlerne kommer herefter tæt den majestætiske Møns Klint. Derefter mod nordvest for at finde ind i den beskyttede, men lavvandede Bøgestrøm. Ben 4 (Navy-farvet) starter her.. Hold nu fokus hele vejen igennem dette fantastiske, hvor du passerer to broer. Først Dronning Alexandrins Bro, der har en gennemsejlingshøjde på 25 m, og så  motorvejsbroen der her 20 m i gennemsejlingshøjde. Forbliv koncentreret når du kommer ind i Smålandshavet hvor du kan blive udfordret af stærkt løbende strøm, de mange små øer og de store sten på bunden tæt ved løbene. Gå nord om Femø tilbage til kompasafmærkningen øst for øen og derefter med kurs mod Guldborgsund (Ben 5 hvid). Når du nærmer dig broen ved Guldborg, kontakter du brovagten via VHF-radio eller mobiltelefon +45 5477 0017 ca. 60 minutter før du forventer at være ved broen. Her lukker han dig ind i Guldborgsund uden du behøver at stoppe. Du kan nu påbegynde spurten på de sidste 10 sømil i Guldborgsund før du når målstregen i Nykøbing, hvorefter du kan kalde dig Vegvisir Race Pinoeer.

Grøn Bane med uret – en gennemgang

Ben 1 og 5 er obligatoriske og fælles for alle deltagere. Den valgfrie del drejer sig derfor om ben 2, 3 og 4. Så hvis du vælger at sejle banen med uret vil din rute se ud som følger: Ben 1 (hvid), Ben 4 (Navy), Ben 3 (Blå), Ben 2 (Grøn) og Ben 5 (hvid). 

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now