Vegvisir Race NYBORG 2022 

241157503_535674214327057_688434533123432201_n.jpg

Vegvisir Race Nyborg 2022 har fem løb på tre forskellige baner. Det originale Vegvisir Race 2Star-løb er i år længere - hele 238 sømil. Dertil kommer to doublehand-løb og to singlehand-løb på hhv. 158 sømil-banen og 70 sømil-banen.  
Den lange 238 sømil 2Star-sejlads er en blanding af udfordrende inshore og krævende offshore. 158 sømil-distancen er mere kystnær end 238eren, men rummer fortsat lange stræk, hvor sejlerne vil føle sig udsatte på åbnet hav. Dermed bibeholder også denne bane Vegvisir Race's DNA, som kombinerer inshore og offshore. 
24 timer senere starter double- og singlehand løbene på 70 sømil banen. Den henvender sig primært til deltagere, der har lyst til at være en del af Vegvisir Race Nyborg eventet på en kortere distance og som ønsker at prøve kræfter med shorthanded natsejlads og udfordrende navigation.
Du kan se banerne og den præcise beskrivelse ved at klikke på linket herunder som tager dig til Vegvisir Race's engelske hjemmeside.