© 2018 Vegvisir Race an event by Morten Brandt // Shorthand ECM 

Vegvisir Race – 2018 Banerne

Vegvisir Race 2018 tre baner

Efter en spektakulær start i Nykøbing F i hjertet af Guldborgsund Kommune sætter deltagerne i Vegvisir Race kursen nordover gennem Guldborgs snoede løb, hvor Smålandshavets øhav venter. Men først skal de passere gennem Guldborgsunds smalle udmunding ved byen Guld-borg. Her er broen åben for sejlerne, der kan drage ud i Smålandshavet i sensommeraftenen mens solen og ned og fuldmånen står op.

Den obigatoriske udfordring Ben 1 & 5
Det obligatoriske 1 og 5 ben i Guldborgsund på 14 sømil.
Alle både sejler det samme første og sidste ben 

Det første og sidste ben på Vegvisir Race ses ovenfor. Det går som det fremgår fra Nykøbing via den episke bropassage i Guldborg til kompasafmærkningen sydøst for Femø. Strækningen er Ben 1 og 5 for alle både på alle baner. 

Krydset ved Femø

Kompasmærket syd for Femø bliver et knudepunkt for løbet. Det betyder, at den strategiske del af løbet åbner, når bøjen rundes. Fra dette punkt vil sejlerne spille ud med deres strategi og rutevalg, når de viser om de går med eller mod uret. Blandt andet bør den strategiske planlægning indeholde vejrprognoser for de kommende dage og nætter. Men det hører også med i beregningerne, hvornår de sværeste passager bliver passeret på den bedst mulige og mest sikre måde.

2Star Long Course – 210 sømil (mod uret)
Vegvisir Race long course

Efter det fælles ben 1 skal kompasafmærkningen sydøst for Femø passeres. Nu begynder ben 2 med en omsejling af Fejø på bagbord. Derefter nordover tæt på Vejrø, en omsejling  Agersø - med øen på styrbord. Gå så syd om Omø, hold øen på styrbord. Hold derefter mod vest over Storebælt, nord for Langeland og syd i til passagen mellem Siø og Langeland gennem Rudkøbing Løb. Langelandsbroen har en gennemsejlingshøjde på 26 m. Derfra syd vest med Strynø om styrbord og videre mod vest til Marstal. 

Ben 3 ligger i Østersøen og er godt langt ​​offshore-ben. Først sydvest til afmærkning #6. Derfra øst til anduvningsbøjen ud for Rødby Havn. Tilbage på en nordvestlig kurs forbi indsejlingen til Nakskov Fjord. Langs kysten op til mærkerne ud for Onsevig, hvor Ben 4 starter. Det tager sejlerne syd om Vejrø og siden nord om Femø med øen om styrbord. Tilbage til kompasafmærkningen sydøst for Femø, hvor Ben 5 starter.  

2Star Kort bane 170 sømil (mod uret)
Vegvisir Race 2018 short course

Den korte 2Star bane er obligatorisk for både under 25 fod, mens den tilvælges for køl- og flerskrogsbåde, der deltager i VRC Small, altså både mellem 25,01 og 30.00 fod. Vi kalder banen for  2Star 170. 

Ben 1 og 5 er som nævnt det samme for alle også deltagerne på denne bane. Derudover deler deltagerne her også Ben 2 og 4 med deltagerne på 2Star 210 - den lang bane (se venligst ovenfor). Men 3 er altså væsenligt kortere. Får nok sejlerne går ud i Østersøen ved Marstal går deltagerne på 2Star kort bane direkte mod Langelands sydspids. Når den er rundet krydses Langelandsbæltet på en nordøstlig kurs på vej på mod afmærkningen ud for Onsvig hvor Ben 4 starter.  

Vegvisir Race 2018 – Singlehand 80 sømil (mod uret)
Vegvisir Race 2018 singlehanded

Starten på singlehand sejladsen går 24 timer efter de to 2Sta-løb fredag den 24. august kl. 19.00. Efter det obligatoriske Ben1 ud af Guldborgsund går banen mod nord indtil sejlerne er fri af grundene ved Femø. Herefter nordvest mod Omø. Ben 3 starter nord for Omø når kursen bliver sydlig. Omø passeres med øen om bagbord og der skal navigeres skarpt syd for øen. På ruten syd over passeres Vejrø på distancen og bagbord, Rågø  tættere på om styrbord. Ben 4 starter når kursen går fra sydøstlig til nordøstlig syd for Fejø. Herfra skal der sejles meget koncentreret frem mod kompasafmærkningen sydøst for Femø, hvor Ben 5 starter.   

Med uret rundt 

Da Ben 1 og 5 er de obligatoriske første og sidste ben for alle deltagere, er de ikke en del af den strategiske udfordring som kendetegner Vegvisir Race. Banerne er oven for gennemgået som om sejlerne har valgt at tage banen mod uret. Dette giver rækkefølgen 1, 2, 3, 4 og 5. Vælger deltagerne at tage banen med uret bliver rækkefølgen på benene 1, 4, 3, 2 og 5.   

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now